ØRESUNDSLINJEN søger passionerede kokke

Drømmer du om at forvandle friske råvarer til kulinariske mesterværker i et spændende køkken til søs? 

Så har du nu muligheden for at blive en del af vores stærke team på ØRESUNDSLINJEN, hvor vi søger kokke til vores 2 restauranter Waves og Libitum.  

Som kok på ØRESUNDLSINJEN får du: 

  • Mulighed for at udfolde din kreativitet i et dynamisk køkkenmiljø 
  • En dedikeret og positiv arbejdsplads, der værdsætter innovation og nytænkning
  • En attraktiv løn, en lang række personalegoder, herunder en verden af eksterne rabataftaler, rabatterede billetter til alle Molslinjens færger, rabat når du rejser privat, kostordning mm.

I vores køkkener på Waves og Libitum tilbereder vi al mad til vores caféer og restauranter. Restaurant Waves tilbyder á la carte- og klassiske buffeter. Libitum tilbyder en lækker buffet både frokost og aften. 

Erfaren kok og dedikeret teamplayer

Du er uddannet kok samt har solid erfaring og ekspertise fra det varme køkken. Som person er du udadvendt og positiv, og du er en dedikeret teamplayer som forstår vigtigheden af en velfungerende kommunikation og et respektfuldt samarbejde. Du er en passioneret kok, som nyder din tid i køkkenet, er nytænkende og har modet til at eksperimentere med nye smagsoplevelser. 

Du vil få din daglige gang på vores færger, hvor du vil få skiftende arbejdstider (dag-, aften- og weekendvagter). Vi har hjemhavn i Helsingborg eller Helsingør (afhængigt af hvilken færge du bliver tilknyttet), hvorfor det vil være en fordel, hvis du er bosat i eller omkring Helsingborg eller Helsingør. 

Er du klar til at sætte dit præg på vores køkken?

Så send os gerne din ansøgning snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale, og vi afslutter processen, når den rette kandidat er i havn. Vi ønsker stillingen besat snarest.

Vi tilbyder både fuldtidsansættelser i faste stillinger samt sommeransættelser fra 1. juni til og med 31. august med mulighed for fastansættelse. 

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Køkken Supervisor Henrik Lindgren, tlf.: +46707488654 eller Køkken Supervisor Michael Hartvig, tlf.: +4526470839 . 

 

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.200 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Løbende
Kontaktperson:
Henrik Lindgren Supervisor, Kitchen, Aurora +460707488654
Jobområde: Food & Retail
Stillingstype: Fuldtid
Molslinjen
Færgevej 7A, 8000 Århus C
Telefon: 70101418
CVR: 17881248
HRSupport@molslinjen.dk

Vi modtager ikke ansøgninger på mail – for at sikre, at gældende GDPR-regler bliver overholdt. Du er velkommen til at søge uopfordret HER